-
Vi er glade for at annoncere, at LEGO® Festival of Play deltager ved Copenhagen Gaming Week med intet mindre end 300 m2 legeområde i vores New Generation-univers og giver en eksklusiv forsmag på, hvad man kan opleve til LEGO Festival of Play, som finder sted i februar i Bella Arena. Til Copenhagen Gaming Week kan legelystne sjæle – store som små – sætte fantasien i spil i et hav (bogstavelig talt) af LEGO klodser, legelandskaber og kreative stationer, der sætter følelser, fantasi og skabertrang i spil. Glæd dig bl.a. til at opleve dine yndlingsfigurer bygget i LEGO og Minecraft® universet hvor du kan være med til at bygge en kæmpe mosaik med over 120.000 klodser.
Judex aka. David Jæger er en af Danmarks mest kendte creators med en stor YouTube-following. Han er på Copenhagen Gaming Week både lørdag og søndag. Judex er kendt for at dele gaming content fra forskellige spil, især Minecraft, på sin kanal. Udover gaming underholder han med vlogs, sketches, challenges og pranks på sin anden kanal, David Jæger.
I et af de store auditorier holder Judex hof med en YouTube masterclass, hvor han deler sine fedeste tricks, hacks og tips. Han vil også fortælle om sin personlige rejse som YouTuber og give et indblik i sine erfaringer.
Når Judex ikke er på scenen, er han til stede i NEW GENERATION-området, hvor du kan møde ham, få en autograf og hænge ud ved de forskellige aktivitetsstationer.